Kirstine

Hej! Mit navn er Kirstine. Jeg er 28 år og har den ære at være gift med
Kristian på 8. år. I oktober 2011 kom Natanael til verden, og i juli 2013 fulgte
Tabita trop. Jeg nyder at være blevet mor, men synes også det er rigtig hårdt
at holde styr på to små krudtugler! Når jeg ikke er på barsel, bruger jeg min tid
på lærerseminariet i Silkeborg. Sidste sommer blev jeg færdigudannet dansklærer.
Efter endt barsel med Tabita, havde jeg efter planen to år tilbage, men de er nu
blevet delt ud over tre år, så jeg får lidt mere luft i hverdagen. Det er jeg meget
glad for! Jeg skal bl.a. have billedkusnt og materielt design. Selvom lærerstudiet
er spændende, har jeg ingen planer om at skulle undervise på fuldtid. Min familie
er mit et og alt, og jeg har i mange år haft lyst til at være hjemmegående. Efter vores
højskoleophold i 2008 er jeg blevet hooked på at arbejde med glas. Derfor er
min drøm og mit mål at blive hjemmegående glaskunstner og evt. supplere
indtægten lidt som timelærer i nogle kreative fag på en efterskole.

Det er dog ikke kun glaskunst, der har min interesse. Faktisk har jeg
det med at kaste mig over alt det kreative, jeg kan komme i nærheden af. Derfor
har jeg bl.a. prøvet at male, sy, lave kort, arbejde med cykelslanger,
decopage, hækle, papirklip, arbejde med CDer og LPer, smykker, strikke, ler, ja
stort set alt. Under fanen ’Kreativitet’ kan du læse mere om nogle af mine
kreative projekter og ideer.

Når jeg ikke er kreativ, kan jeg lide at lave mad og bage. Jeg elsker
at have gæster og kan lide, at der er pænt og rent i vores hjem. Til gengæld
bryder jeg mig ikke om at gøre rent, så det harmonerer ikke altid =)

Når jeg helt selv skal bestemme, holder jeg af at begrave mig under
dynen med en god bog, men det har børnene spoleret godt og grundigt
– nu smækker jeg bare benene op, så snart det kan lade sig gøre. Heldigvis
har vi opdaget lydbøgernes mange forcer, så jeg falder ikke helt bag af den
kulturelle vogn.

Til slut ønsker jeg at nævne en sidste ting, der betyder rigtig meget
for mig: nemlig det at jeg er blevet døbt til at være Guds barn. Selvom jeg
ikke altid er så god til at huske det i min hverdag, så er det inderligt
dejligt for mig at vide, at jeg har en far i himlen, der trods min opsætsighed,
ulydighed og ikke mindst ligegyldighed elsker mig så højt, at han sendte sin
søn til jorden, så han kunne tage den straf, jeg ellers skulle have haft. Tænk
at man kan elske én, der direkte spytter én i hovedet, så højt… Det er helt
fantastisk! Og det bedste er, at han elsker dig med den samme kærlighed!