Kreativitet

Nå, så kom det første kreative indlæg på denne side. Vi har nu boet i vores nye lejlighed i ca. en måned og er kommet så godt på plads at jeg med god samvittighed kan sætte mig ned og nyde at være kreativ. Desuden er Natanael lige begyndt i vuggestue og det giver et par timer om dagen hvor jeg helt selv kan sætte dagsordenen – skønt!
Eftersom vi denne sommer har været til ikke mindre end tre bryllupper (min søster Anne, Kristians bror Verner og min rumbo fra efterskolen Stine Berthelsen) og jeg hver gang har set mig nødsaget til at købe lykønskningskort da min  beholdning har været totalt i bund har jeg (i samråd med min pung) sat mig for at få lavet en stak kort så der er lidt at tage af.

 

Skønt endeligt at have et stort skrivebord hvor man kan lade sine ting ligge uden at være bange for pilfingre!

Jeg havde en helt masse småting som jeg havde gemt. Man ved aldring hvornår man får brug for en gammel lyskrans, en brugt CD, perler eller kartonrester…

Først faldt jeg over en nem og anderledes ide til gavemarkater. Jeg klippede cirkler ud af bagstykket på en blok. Dernæst beklædte jeg dem med noget af alt det fine gaveparpir jeg fik samlet mig til de mange bryllupper. Så blev de peppede lidt op med diverse småting og endeligt lavede jeg et lille hul til at stikke gavebåndet igennem med en hulmaskine.

Her er nogle kort på grå baggrund. Her er desuden bl.a. brugt CD, små spejle, karton, blade fra en lyskrans, gaveparpir og plastik blomster.

Til et loppemarkede købte jeg engang en hel kasse gamle lyskranse for 5kr. Her har jeg brugt nogle efeublade fra en af disse. De er bare limet fast med skolelim/trælim/dekopagelak. Dette kort kan måske bruges til sølvbryllup med de to sølv-hestesko.

Disse kort er lavet på en blad-mønstret baggrund. Denne inspirerede mig til at blive i det ‘naturlige’. Tre enkle kort med et skelet-blad og en sølvsmed-splittere.

Et kort med en gul blomst fra en lyskrans. De tre ‘Hurra’er lavet ved at jeg lavede en skabelon i karton, lagde den under et gult stykke parpir som jeg overmalede let med rødt farvekridt. Derved fremkom en ‘rødmen’ i kanten som passede til den gule blomst der også er mørkere i kanten.

Jeg havde et stykke karton med figurene fra Peter Plys. Dem klippede jeg ud og samme med lidt karton, og noget mønstret parpir blev det til disse kort (jeg er ikke færdig med Peter Plys kortet endnu).

Jeg ville gerne have nogle af figurene til at svæve som når man laver 3D-kort, men havde ikke de rigtige klistermærker/-puder. Derfor fik jeg den ide at bruge en slice af en limstift til en limpistol. Denne kunne jeg skære i små tern og ved hjælp af lidt dekopagelak havde jeg mine egne hjemmelavede svævepuder.

 

 

 

Her vil du med tiden have mulighed for at følge med i nogle af mine kreative ideer og projekter i billeder og ord… Indtil videre må du nøjes med at se på billederne til venstre. Du kan trykke ‘F5’ (opdatere siden) og se nogle flere billeder…