De sidste dage i Danmark

Lørdag d. 17. december skulle vi være ude af vores lejlighed kl. 16, hvor den skulle synes. Mor og Jan havde lånt os deres ene bil, så for en gangs skyld var vi rimeligt selvhjulpne. Kristian havde, med lidt hjælp, fået nogle læs kørt væk, og lejligheden var efterhånden ret tom. Jeg troede, at vi ville have masser af tid, men alligevel endte det med, at vi kom gående ud af lejligheden med den sidste gulvklud i hånden, lige som udlejeren kom om hjørnet. Tak for indsatsen venner!

Vi kørte hjem til mor og Jan, hvor der var julefrokost med min familie. Det var hyggeligt, og vi blev til mandag, hvor vi tog til Vestjylland og besøgte far, Heidi og Kristian D. Her fik Natanael og jeg slappet godt af, mens Kristian tog på arbejde i Silkeborg. Sammen med mine søskende, der løbende kom hjem, fik vi også købt de sidste julegaver. Juleaften oprandt, og vi fik en hyggelig aften med far, alle mine søskende og bedstemor. Første juledag tog vi til Børkop, hvor vi hyggede med Kristians familie et par dag og fik sagt farvel til dem alle, før vi drog videre til Vejle. Her havde Jans mor, Birgit, inviteret til julefrokost. Lukasskolen, Kristians gamle skole, som var blevet fordoblet i kvadratmeter, siden han havde gået der, nåede vi også lige at se, inden vi igen vendte snuderne mod Århus. Her skulle vi tilbringe de sidste dage i Danmark. Her stod det på afslapning og at få ordnet de sidste ting. En dag var vi også et smut omkring Silkeborg, for at Natanael bl.a. kunne få sin tre måneders vaccination. Han tog det rigtig pænt, og stikkene var hurtigt glemt igen. Han fik dog en lille smule feber, men det var vist værst for hans mor =)

Nytåret kom og gik uden de helt vilde udskejelser. Vi fik en god bøf og slappede ellers af foran fjernsynet. Vi måtte dog ringe til vagtlægen, fordi jeg havde fået et sår inde i munden, der fik kinden til at hæve, og det gjorde det svært at spise og bare at tale. Da det ikke var blevet bedre næste morgen, ringede vi igen, og efter et smut hos vagtlægen kom jeg på en kraftig penicillinkur, som hjalp næsten med det samme. D. 1. januar fik vi pakket det sidste ned. Hver gang vi gjordet et eller andet, tænkte vi: ”det er sidste gang, jeg gør det her i Danmark i lang tid!” Det var meget underligt. Vi gik tidligt i seng for, det ville blive en lang tur. Vi havde dog begge svært ved at falde i søvn, med tanker om det nye og ukendte svirrende rundt i hovederne. Langt om længe lykkedes det dog…